rotator4.jpg
Menu
Startside
Bestil tilbud
Bestil varer
Priseksempler
Produkt information
Montering & vedligeh.
Betingelser / Betaling
Galleri
Alu facader
Kontakt
Rodekasse / Tilbud
Norsk hjemmeside

 j0283694

Telefonen er åben:

Mandag til torsdag fra kl.:9.00 - 16.00

Fredag fra kl. 9.00 - 14.00

Telf.: 97407435

Bemærk:

Hos KGJ Vinduer & Døre, får De længere garanti end normalt, samt tyverihindring som standard!

Montering vinduer

Det er vigtigt at Deres nye vinduer og døre monteres korrekt, og ved at gennemgå nedennævnte vejledning har de et godt udgangspunkt herfor. Vi gør opmærksom på, at nedennævnte er at betragte som ”retnings-givende” og der kan være særlige tilfælde, som fordre særlig agtpågivenhed i.f.b. med montage.

Vi anbefaler kraftig at der minimum deltager to personer ved montering af såvel vinduer som døre.

Se eksempel på montering af et vindue fortalt i ord og billeder - tryk her!

 

Dreje/kip vinduer - kort fortalt (vælg udskriftversion for flere detaljer):

1) Ved udskiftning, afmonter da de gamle vinduer og rens murhullet, så der ikke sidder rester af fugemateriale m.m.

2) Skil karmen fra rammen (rammen er den del som åbnes og karmen er den del som fastgøres – se link nedenfor) og indsæt karmen i murhullet ca. 3-5 cm fra forkanten af muren (ved udskiftning anbefales det at sætte vinduerne i samme afstand fra kant som tidligere var benyttet) Fastgør karmen med kiler, så afstanden mellem karm og mur bliver tilnærmelsesvis ens hele vejen rundt. Bundkarmen sættes i vater og sæt herefter sidekarmene i lod, og dette både på den ene og den anden led.

3) Bor og fastskru karmen i den side, hvor hængslerne er placeret – anvend et bor som er ca. 1mm større i diameter end skruen . Sæt skruerne så tæt på hængslerne som muligt og sørg så vidt det er muligt for at disse er placeret midt i murstenene (hvis væggen består af sådanne). Bemærk imellem karm og mur skal der, hvor skruerne placeres mellemligges et formstabilt materiale (krydsfiner el. lign), dette gøres for at undgå karmene buer ved fastspænding.

4) Isæt rammen og kontroller herefter, at den endnu ikke fastgjort karmside stadig er i lod, og at vinduet kan åbnes/lukkes let og ubesværet samt at det lukkes jævnt hele vejen rundt, først herefter fastskrues karmen i modsat side af hængsler. Bemærk imellem karm og mur skal der, hvor skruerne placeres mellemligges et formstabilt materiale (krydsfiner el. lign), dette gøres for at undgå karmene buer ved fastspænding. Ved vinduer med en bredde større end 800mm anbefales det også at fastskrue karmen i top og bund.

5) Bagstop til fuge presses ind i fugen, så den ligger ca. 1 cm. fra forkanten af vindueskarmen, herefter fyldes hulrummet imellem karm og mur med polyuretanskum (gøres indefra) - sørg for ikke at anvende for meget første gang idet dette materiale ekspanderer, udfyld i stedet hellere to eller flere gange, overskydende skum fjernes blot med kniv eller lignende efter det er hærdet.

6) Vinduet fuges udvendigt med en elastisk fugemasse – se særskilt vejledning herfor.

7) Håndtag og afdækningskapsler monteres, og hvis nødvendigt finjusteres rammen forinden(den del som åbnes) - se vejledning som kan udprintes nedenfor.

8) Indvendig monteres evt. bundkarm og der pudses eller monteres inddækning, såfremt De ikke er bekendt med hvordan dette gøres, anbefaler vi, at de lader dette gøre af en håndværker eller søger råd hos en sådan.

 

Udskriv monterings og justeringsvejledning for dreje/kip vinduer - tryk her!

 

Udadgående vinduer - kort fortalt (vælg udskriftversion for flere detaljer):

1) Ved udskiftning, afmonter da de gamle vinduer og rens murhullet, så der ikke sidder rester af fugemateriale m.m.

2) Indsæt karmen i murhullet ca. 3-5 cm fra forkanten af muren (ved udskiftning anbefales det at sætte vinduet i samme afstand fra kant som tidligere var benyttet)

3) Fastgør karmen med kiler, så afstanden mellem karm og mur bliver tilnærmelsesvis ens hele vejen rundt. Sæt herefter såvel sider som top og bund i henholdsvis lod og vater, dette både på den ene og den anden led, det skal også sikres at karmene ikke buer - kontroller herefter at rammen kan åbnes og lukkes ubesværet, og at denne lukker jævnt hele vejen rundt. Fastskru herefter karmen i begge sider, og evt. i top og bund. Bemærk imellem karm og mur skal der, hvor skruerne placeres mellemligges et formstabilt materiale (krudsfiner el. lign), dette gøres for at undgå at karmene buer ved fastspænding.

4) For vinduer med faste felter eller faste karme, gælder at glasset tages ud før montering, således at skruer kan isættes i falsen (den del som vil være skjult når glasset er monteret). Når glasset igen monteres i faste rammer, bør dette punktvis fastlimes med silikone e.lign. i f.eks. de fire hjørner – dette er en foranstaltning imod indbrud, idet glasset herved ikke umiddelbart kan tages ud, blot ved at afmontere glaslisterne.

5) Vi anbefaler at der minimum anvendes 2 skruer i hver side – se også under ”Generelt”. Skruerne placeres så vidt muligt i midten af en mursten, og så tæt på hængslerne som muligt.

6) Bagstop til fuge presses ind i fugen, så den ligger ca. 1 cm. fra forkanten af karmen, herefter fyldes hulrummet imellem karm og mur med polyuretanskum (gøres indefra) - sørg for ikke at anvende for meget første gang idet dette materiale ekspanderer, udfyld i stedet hellere to eller flere gange, overskydende skum fjernes blot, med kniv eller lignende. Andet isoleringsmateriale kan også anvendes.

7) Vinduet fuges udvendig med elastisk fugemasse.

8) Indvendig pudses eller monteres tilsætning, såfremt De ikke er bekendt med hvordan dette gøres, anbefaler vi, at de lader dette gøre af en håndværker eller søger råd hos en sådan.

Udskriv monterings og justeringsvejledning for udafgående vinduer - tryk her!

Generelt:

Skruer placeres som hovedregel i falsen, d.v.s. der hvor disse ikke er synlige når vinduet er lukket/glasset isat. Er vinduet mindre end 100 cm højt anvendes der 2 skruer i hver side. Er vinduet højere end 100 cm anvendes der minimum 3 skruer i hver side, for vinduer der i højden er over 200cm anvendes der 4 skruer i hver side. For vinduer med en bredde over 80 cm isættes der tillige 1 skrue midt i top og bundkarm. Ved fastgørelse i mur anbefaler vi at der anvendes 120mm karmskruer, ved fastgørelse i træ anbefaler vi at der anvendes minimum 6 x 120mm træskruer.

Specielt for fast karme: for disse gælder at glasset udtages i stedet for rammen.

Såfremt de ønsker vores fysiske instruktion (d.v.s. vi i fællesskab monterer et vindue eller en dør), gøres dette for kr. 2500 + moms i Jylland og på Fyn og for kr. 3500 + moms på Sjælland. Såfremt de ønsker at vi skal forestå alt montering, gøres dette efter nærmere tilbud/aftale.