|
Priserne Er gældende i 30 dage fra tilbudsdato, såfremt andet ikke er anført. Tilbuddet er, hvis intet andet er aftalt, udregnet i DKK inklusiv moms. Når ikke andet er nævnt, er tilbuddet baseret på samlet bestilling.
Ordrebekræftelser Hvis ordrebekræftelsen afviger fra salgs- og leveringsbetingelserne, er det ordrebekræftelsen, der gælder.
Målangivelse Anførte mål er, når andet ikke fremgår, altid udvendige karmmål. Målene opgives altid som bredde x højde i mm.
Måltagning Hvis andet ikke fremgår af ordrebekræftelsen, er køber ansvarlig for måltagningen..
Annullering og ændring af ordrer Ordrer, der allerede er sat i produktion, kan kun annulleres eller ændres med KGJ Vinduer & Døres accept. Alle udgifter i forbindelse med annullering eller ændring debiteres køber.
Udførelsen De leverede produkter udføres i almindelig håndværksmæssig kvalitet som fabriksproduktion, og kvaliteten modsvarer salgsprisen på tidspunktet for ordrebekræftelsen. Profileringer, detailkonstruktioner og materialevalg er den til enhver tid gældende standard for KGJ Vinduer & Døre. Afvigelser herfra skal, for at være gældende, være noteret på vores ordrebekræftelse. Ved genbestilling opgives tidligere fakturanumre af hensyn til valg af profil og konstruktionstype.
Produktansvar Køber skal holde KGJ Vinduer & Døre skadesløs i den udstrækning, KGJ Vinduer & Døre pålægges ansvar overfor tredjemand for sådan skade og sådant tab, som KGJ Vinduer & Døre efter punkt a og b ikke er ansvarlig for overfor køber eller tredjemand. KGJ Vinduer & Døre er ikke ansvarlig for skade forvoldt af det solgte:
a) på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, mens det solgte er i køberens besiddelse.
b) på produkter, der er fremstillet af køberen, eller på produkter, hvori disse indgår, eller for skade på fast ejendom eller løsøre, som disse produkter, som følge af det solgte, forårsager. I intet tilfælde er KGJ Vinduer & Døre ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste eller andre økonomiske kon-sekvens tab. De nævnte begrænsninger i KGJ Vinduer & Døre’s ansvar gælder ikke, hvis firmaet har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom. KGJ Vinduer & Døre og køber er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade eller et tab, som påstås forårsaget af det solgte.
Leveringstidspunkt Levering sker i henhold til det på ordrebekræftelsen angivne tidspunkt. Der tages dog forbehold mod force majeure, krig, lockout, transportforstyrrelser, maskinhaveri, materiale og fabrikationsfejl, således også forsinkelser af råmaterialer, der er nødvendige til fremstilling af det købte. Forsinkelser berettiger ikke køber til at hæve købet. Uanset hvad, der måtte være anført i aftalen, regnes leveringstid altid fra det tidspunkt, hvor KGJ Vinduer & Døre har fået alle tekniske spørgsmål klarlagt af køber. Såfremt afsendelse udskydes på købers foranledning eller på grund af manglende sikkerhedsstillelse, forfalder beløbet alligevel til betaling, regnet fra den dag hvor leveringen skulle have fundet sted. Eventuel leje af oplagringslokaler debiteres køber.
Forsendelse Sker med transportmidler som, hvis ikke andet er aftalt, ordnes af KGJ Vinduer & Døre Leverings/fragtomkostninger fremgår som hovedregel altid af tilbudet/ordrebekræftelsen, såfremt dette ikke er tilfældet, er priserne ab lager. Leverings/fragtomkostninger figurerer på ordrebekræftigelsen altid som et tillæg til vareprisen - d.v.s. den er ikke indregnet i selve vareprisen. Leverings/fragtomkostningerne opgives altid som et max beløb, hvilket vil sige at KGJ Vinduer & Døre garanterer beløbet ikke overstiger det angivne.
Leveringssted Leveringen sker til bekræftede leveringsadresse. Køber bærer risiko for, at fuld læsset lastvogn kan køre frem til anviste aflæsningssted. Ventetid og unødig forlængelse af aflæsnings tid debiteres køber. Levering frit til omliggende øer er at forstå, frit til nærmeste centrale færgested. Køber er ansvarlig for aflæsningen.
Fragtskader Køber skal ved levering kontrollere elementerne for fragtskader og antal, inden der kvitteres for modtagelse. Er der skade på varerne eller svarer antallet ikke til det bekrætede, skal det noteres på fragtbrevet. VIGTIGT! – Ren kvittering (uden anmærkninger) for modtagelse af skadede varer betyder, at retten til reklamation fortabes.
Betalingsbetingelser: Enhver ordre er betinget af KGJ Vinduer & Døres særlige deponeringssystem, d.v.s enhver ordre er først gældende fra det tidspunkt købers betalingsdeponering eller sikkerhedsstillelse er registreret.
Garanti KGJ Vinduer & Døre giver 6 års garanti, regnet fra fakturadato, på alle fabrikationsfejl. I øvrigt i h.h.t. købe-lovens bestemmelser. Garantien er gældende fra fakturadato, så husk altid at gemme fakturaen. (se iøvrigt indledning)
Reklamationer Reklamationer skal ske skriftligt umiddelbart eller senest 8 dage efter levering og altid før montering. Reklamationer, som er vores ansvar, reparerer vi og/eller giver prisafslag eller erstatter med nye produkter. Erstatningen kan aldrig overstige varens pris. KGJ Vinduer & Døre kan ved reklamationer til enhver tid vælge at fordre handlen ophævet. Bemærk: Reklamationsretten bortfalder hvis:
1. Varerne ikke er opbevaret korrekt. 2. Montering ikke er udført korrekt. 3. Service/vedligeholdelse ikke er sket foreskriftmæssig.
Tvist Enhver tvist eller uoverensstemmelse i anledning af nærværende kontrakt skal, såfremt sagen ikke kan løses ved forlig, afgøres efter Dansk Ret ved Retten i Holstebro i 1. instans.
|